Lederudvikling - nedenstående kan du selv starte med at implementere...

Når du ønsker at udvikle dine analytiske lederevner, er der en del, som du selv kan gøre, uden at søge vores hjælp til at udvikle dig.

Nedenstående vejledning kan være et første skridt til at opleve den forskel din egen trivsel gør på din måde at indgå i professionelle relationer på. Vore enkle råd til selvhjulpen lederudvikling kan give dig et umiddelbart indtryk af, hvilken muligheder for udvikling, som du af dig selv kan skabe.

1. Nære Relationer

Sørg for at pleje dine nære relationer - til partner, venner, familie og eventuelle børn. Arbejd bevidst på at møde dine næres relationelle behov, og gør dem klart hvad du ønsker dig af dem i relationel forstand (dette gælder ikke børn - børn skal aldrig tilfredsstille forældres eller voksnes relationelle behov. Det bliver de syge af).

Jo bedre vi er til at være lydhøre overfor vore næres relationelle behov (hvilket ikke betyder at vi gør alt hvad andre beder os om!), og omvendt, jo mere trivselsfremmede vil vi også kunne forholde os i vore professionelle relationer. Jo mere vi gør det, jo mere veludviklet bliver vores empati.

Virker det uoverkommeligt at forbedre utilfredsstillende relationer er det en mulighed at opsøge individuel eller parterapi hos en autoriseret psykolog som arbejder på et såkaldt psykodynamisk grundlag (læs: som er uddannet i at hjælpe med at forandre det som foregår i relationen mellem mennesker).

2. Søvn

Søvn er afgørende for vores trivsel og udvikling. Vores søvnbehov styres af et område i hjernen som hedder hypotalamus, som også styrer vores appetit, kropstemperatur og sexlyst via signalstoffer.

Om aftenen stiger koncentrationen af beroligende signalstoffer i vores hjerne og koncentrationen af aktiverende signalstoffer falder. Og omvendt om morgenen.

Beroligende Signalstoffer

- GABA (benzodiazepiner), Adenosin

Aktiverende Signalstoffer

- Hypokretin, Dopamin, Noradrenalin, Serotonin, Acetylkolin, Histamin

Du gør klogt i at respektere denne indre regulator, der altså blandt andet fungerer som ur for dit søvnbehov. Vores døgnrytme er i høj grad genetisk nedarvet og vi kan beskadige den kronisk, hvis vi begår vold mod den, fx pga. årevis med nattevagter og heraf følgende uregelmæssig søvn (Kilde: Gerlach, J. (2003): Søvn, PsykiatriFondens Forlag, Nogle gode råd om søvnhygiejne).

A.     Søvn skal være en nydels og en glæde. Det gør underværker at have verdens dejligste seng at sove i, et dejligt mørkt rum at sove i som har en temperatur på ca. 18 grad og er godt ventileret.

B.     Forbered dig på din nattesøvn ved at slappe af mindst en time før du skal sove. Det kan du gøre med læsning, stille musik eller ved at småsnakke om dagens gode oplevelser. Øvelsen går ud på at give dig tid til ro og fordybelse. Undgå derfor ophidsede samtaler og stimulerende mad og drikkevarer (stærk mad, kaffe, the og andre koffeinholdige drikke). Alkohol skal være ude af kroppen før sengetid - selv minimale mængder alkohol reducerer søvnens kvalitet betragteligt.

C.     Gå i seng og stå op på faste tidspunkter. Vores "indre ur" skal vi respektere, hvis vi vil have det godt. Det er dernæst usundt at sove både for lidt og for meget. De fleste mennesker skal have mellem 7 og 8 timers søvn pr. nat. Vær nysgerrig på, hvilket behov du selv har.

En power nap på 25-30 minutter efter frokost eller når du kommer hjem fra arbejde (medmindre du kommer sent hjem) giver dig hvad der svarer til ca. 2 timers nattesøvns overskud. Power naps er særligt sunde for personer som er i god fysik form, men gavner de fleste. De giver overskud i form af bedre humør, koncentrationsevne og hukommelse.

D.     Undgå sovemedicin så vidt muligt. Den søvnfremkaldende effekt af sovemedicin aftager efter et par uger, og når man holder op med at tage sovemedicinen vil man slet ikke kunne sove de første nætter. Vi bliver meget hurtigt meget afhængige af sovemedicin, og den har store omkostninger som nedsat hukommelsestab, nedsat reaktionsevne og på længere sigt øges risikoen for depression.

E. Gode relationer, frisk luft, lys og hjernegymnastik hjælper også på kvaliteten af din søvn (Kilde pkt. A- E: Gerlach, J. (2003): Søvn, PsykiatriFondens Forlag).

F.      Et aktivt sexliv bidrager til den gode søvn derved at sex frigiver beroligende hormoner, herunder oxytocin som også kaldes kærlighedshormonet. Hormonerne virker indenfor 15-20 minutter og bidrager til at du kan falde i søvn tilfredsstillet og glad, hvilket forbedre både indsovning og søvnkvalitet (Kilde pkt. F:  Jan Ovesen, specialist i søvnmedicin).

G.     Når du har læst de foregående punkter er du begyndt at vide mere om søvnens betydning og mekanismer. Det kan være en god ide at sætte dig endnu mere ind i disse fordi du herved kan finde mere motivation til at sørge for en sundere søvnhygiejne.

3. Sex

Et aktivt og tilfredsstillende sexliv med vores partner indebærer at et væld af relationelle ressourcer frigives. Nu er sex jo ikke bare sex - når vi anbefaler at have et aktivt sexliv mener vi naturligvis et tilfredsstillende sådant.

Sex giver os et mere harmonisk og stabilt liv. Dernæst dæmper sex stress fordi det hjælper din krop til at falde til ro idet beroligende hormoner frigives ved kropslig berøring og under samleje (Kilde: Jes Gerlach, psykiater og formand for PsykiatriFonden).

Sex styrker hjertemuskulaturen, og sex er særligt godt for personer med hjerteproblemer. Det er ikke farligt for hjertepatienter at dyrke sex, som mange tror. Tvært imod faktisk. Du kan læse mere om hjertepatienter og sex i Hjerteforeningens pjece "Sex og samliv - Godt sexliv, også medhjertesygdomme" (Kilde: Hjerteforeningen).

Også astmatikere har gavn af et aktivt sexliv fordi det træner lungefunktionen. Det som er vigtigt som astmatikere er, at du ikke bliver for forpustet for hurtigt. Giv dig/jer god tid, og hav inhalatoren indenfor rækkevidde, så eventuelt vejrtrækningsbesvær ikke får lov til at lukke luften ud af lysten (Kilde: Astma- og Allergiforbundet).

Sex lindrer smertetilstande som hovedpine og muskelsmerter (Kilde: Flemming Bach, professor i neurologi og smerteforsker).

Sex forebygger diabetes, særligt Type 2 fordi det hjælper både insulinsegretion og virkningen af insulinet (Kilde: Jens Sandahl Christiansen, professor v. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Sygehus).

Sex kan lindre lette depressioner og skabe bedre humør gennem de beroligende og stimulerende stoffer som udløses i hjernen når vi har sex (Kilde: Jes Gerlach, psykiater og formand for PsykiatriFonden).

Og en hel del undersøgelser viser at vi lever længere, når vi har et aktivt sexliv… en ikke uvæsentlig sidegevinst ved at godt sexliv (Kilde: Ældresagen).

Ikke mindst indebærer sex nærhed med en vi holder af, hvilket styrker et vigtigt relationelt bånd, hvilket også medvirker til at øge vores generelle tryghed.

4. Motion

Såvel krop som psyke trives bedst når du motionerer. Et aktivt liv med sport af den ene eller anden slags forlænger ikke blot dit liv og reducerer risikoen for diverse sygdomme, det øger også din trivsel på jobbet - og trivsel smitter ligesom mistrivsel.

30 minutters motion hver dag er nok. Spadsereture med partner, børn og/eller hunden er en mulighed. At tage cyklen på arbejde er en anden, medmindre vejen til arbejde går langt meget trafikerede veje - her vil luftforureningen risikere at motionen skader mere end den gavner.

5. Kost

Såvel krop som psyke er afhængig af det brændstof som bliver tilført i løbet af dagen. Sørg for at spise de tre hovedmåltider morgen, frokost og aften, og at spise mellemmåltider. Det kan være en god ide at have frugt og fiberholdige kiks med sig på arbejde som mellemmåltider.

Sodavand, slikbarrer etc. forhøjer dit blodsukker akut og får det også til at styrtdykke ligeså brat. Samtidig får du langt mere energi end du har behov for. Gør dig selv den tjeneste at give din krop næring der bygger den op i stedet for at nedbryde den.