Jeg flyttede i lejlighed med min gode veninde her i byen for snart et halvt år siden. Det var første gang at vi begge flyttede hjemmefra, og der var derfor en masse ting vi skulle ud og købe. Service og andet køkkengrej kan findes til forholdsvis få penge, men hvis man gerne vil have gode, komfortable møbler, kan det være svært indenfor en studerendes budget. Vi var dog så heldige, at min venindes onkel ejer en møbelforretning, hvor de forhandler de lækreste hvilkestole. Der er også en mindre sofa afdeling, og vi tog derfor ind til ham, for at finde en hjørnesofa og et par hvilestole.
At finde en sofa troede jeg ville være let, men det viste sig hurtigt, at en hjørnesofa ikke bare er en hjørnesofa. Der findes alle mulige højder, bredder, former og farver, for ikke at tale om bløde, hårde, læder, stof, træ, metal osv. Der var simpelthen så mange forskellige faktorer vi skulle blive enige om, så i sidste ende var det rigtig godt at være hos en ekspert.
Nogle gange ved andre bedst!
Min venindes onkel var nemlig en professionel i al sin glans, og han kunne derfor guide os til at købe den helt rigtige sofa. Den med den rette form, farve, materiale, højde og bredde. Den der er god at sidde i, og som vi havde råd til inden for budgettets rammer. Derfor kan jeg kun anbefale alle andre, der netop er flyttet hjemmefra til at undersøge, hvilke møbelforretninger der er i dit nabolag, og forsøge at få professionel hjælp. Det kan virkelig betale sig i den sidste ende.