Menneskekroppen består af mere end 600 muskler, som arbejder sammen for at give os mulighed for at bevæge os, trække vejret og opretholde et sundt hjerteslag. Selv om de findes i alle former og størrelser, har alle muskler den samme grundlæggende struktur. De består af lange, tynde celler, der er anbragt i parallelle bundter. Disse celler kaldes muskelfibre, og hver enkelt celle er omsluttet af en tynd kappe af bindevæv. Når en muskel trækker sig sammen, trækker fibrene i senerne, som er fastgjort til knoglerne. Denne bevægelse får så knoglerne til at bevæge sig, hvilket gør det muligt for os at udføre hverdagsopgaver som at gå, tale og spise.
Der findes tre typer muskelvæv: skeletmuskel, glat muskel og hjertemuskel. Skeletmuskulaturen består af de muskler, som vi kan styre frivilligt, f.eks. musklerne i vores arme og ben. Glat muskulatur findes i væggene i indre organer som f.eks. maven og tarmene. Hjertemusklen findes i hjertet. Alle tre typer muskelvæv består af specialiserede celler, der kan trække sig sammen. Skelet- og hjertemuskelceller er dog i stand til at generere deres egne elektriske impulser, mens glatte muskelceller er afhængige af signaler fra nervesystemet.
Styrken af en muskels sammentrækning afhænger af en række faktorer, herunder typen af muskelfibre, hvor lang tid musklen har været i sammentrækning og temperaturen i det omgivende miljø. Når vi træner vores muskler, forårsager vi små revner i muskelfibrene. Efterhånden som disse revner heler, bliver fibrene større og stærkere. Denne proces er kendt som muskelhypertrofi. Muskelsammentrækningen påvirkes også af temperaturændringer. Koldt vejr kan få musklerne til at stramme sig sammen og reducere blodgennemstrømningen, mens varmt vejr kan få musklerne til at slappe af og øge blodgennemstrømningen. Ved at forstå, hvordan musklerne fungerer, kan vi lære at forebygge skader og maksimere vores fysiske potentiale.
